Naturen er vores vitamin
Velkommen til vores tredje blogindlæg. I dette blogindlæg deler vi fakta om, hvorfor vi kan føle os knyttet til naturen og den kan være en kilde til mental og fysisk afslapning.Vi kommer også ind på, hvordan vi bruger naturen som vitamin.
Naturen har dannet rammerne for mennesket i tusindvis af år og er derfor en stor del af menneskets evolutionære historie. I 1993 udgav biologen Edward Wilson bogen ‘The Biophilia Hypothesis’. Hypotesen tager udgangspunkt i menneskets beundring af naturen, ikke kun fordi den er smuk, men fordi vi rent faktisk elsker den, da vi er genetisk kodet til at føle sådan. Ifølge teorien er vi forprogrammerede til et liv tæt på naturen, hvilket gør vores mentale og fysiske tilfredshed afhængig af den.
Den genetiske kodning for at elske naturen stammer fra dengang, da vi var jægere og samlere. Vi værnede om naturen, fordi den var nøglen til overlevelse. Selvom jægeren for mange er en overstået fase, må vi huske, at det engang var kilden til føde. Langt de fleste mænd og kvinder kunne slå ihjel og slagte selv dengang, fordi det faktisk var livsnødvendigt.
Samleren kan mange dog stadig relatere til, og i dag er det blevet ganske populært. Vi ser flere og flere, der roder i skovbunden efter kantareller og brombær for at krydre gryden med naturens egne krydderier.
To menneskelige egenskaber, der var utrolig vigtige for en families overlevelse, for hvis moder jord ikke var gavmild, måtte både børn og voksne gå sultne i seng. Naturvejleder og grundlægger af Vinatur, Simon Høegmark, fortæller, at naturen er et godt sted at befinde sig, hvis man vil overleve. Set i et forhistorisk perspektiv kunne vi gemme os i skoven, holde udkig på bakketoppe og høste af terrænet. Selvom det er flere tusinde år siden, belønner vores kroppe os stadig for at opholde os de steder, hvor der potentielt er overlevelsesmuligheder.
Derfor kan man finde det enormt afstressende og beroligende, at bevæge sig under bøgetræets kroner, og mærke duften af sommerregn ramme vores sanser. Vores kroppe har en naturlig evne til at tilpasse sig omgivelsernes nutidige udfordringer - og den prøver konstant at tilpasse sig en verden, som den ikke er indrettet til endnu.
Forskerparret Kaplan kom med en Attention Restoration Theory i 1970'erne, som beskriver, hvordan hjernen konstant optager og registrerer de indtryk, omgivelserne giver. Forskellige miljøer påvirker os forskelligt og kræver mere eller mindre opmærksomhed, når hjernen skal bearbejde og sortere indtryk. Et bymiljø kræver mere energi, når informationen skal absorberes, og behovet for hvile og restitution bliver langt vigtigere. Derimod anstrenges hjernen minimalt i det naturlige miljø, da vi bruger mindre energi, når vi navigerer under åben himmel.
I en verden, hvor vi pludselig kan tage stilling til, hvad der sker på den anden side af jorden via en app på telefonen, samtidig med at vi stiller højere og højere krav til hinanden, er det ikke underligt, at hjernen har brug for en pause. Pausen varierer fra person til person, men som nævnt tidligere, slapper kroppen genetisk af i grønne omgivelser.
Vores, Rikke og Trines, personlige pusterum er i høj grad vildmarken, og der findes intet bedre end at gemme sig i bjergene i en stund. Det kan både være på et jagteventyr i den canadiske vildmark med kunder eller på en lang vandretur langs polarcirklen. Her er det pludselig ikke en selvfølge, at vi kan kontaktes med et like på Instagram eller et hurtigt opkald, for derude findes hverken wi-fi eller forbindelse.
Vores kroppe er i deres rette element, for her gælder det bare om at overleve. At kunne overleve er en forudsætning, og forudsætningen for dette er at forblive tør, finde vand, jage føde og lave et bål. Det kan virke nemt at implementere naturen, så kroppen kan få lov til at slappe af, men nogle mennesker føler sig begrænsede af den. Naturen kan virke utryg, hvis man ikke kender den, og ikke ved, hvordan man skal bruge den. Derfor er det så vigtigt for os at vise, hvad den egentlig har at byde på.
Med Trines fysioterapeutiske baggrund rejser vi rundt i landet for at undervise og fortælle om naturens forunderlige kræfter på både krop og sind. Dette lille blogindlæg var kun en lille forsmag på, hvorfor en tur i skoven påvirker os. Naturen er et gratis vitamin, som er vigtigt, og som vi burde tage en dosis af hver eneste dag - om det så er en dyb vejrtrækning i den friske luft eller en måneds vandretur ned langs den svenske øde myr. Én ting er sikkert: Den bliver mere og mere relevant i det travle virvar, vi kalder hverdag.
Tusind tak fordi du tog dig tid til at læse med.
De bedste hilsner,
Rikke og Trine
